Min juleferie

Jeg hævede 3 millioner penge (1800 kroner) og var dermed ankommet til Indonesien, hvor jeg er millionær.  Nærmere betegnet ankom jeg til Bali, hvor Line og Lise pænt ventede på mig i lufthavnen. De var noget negative og påstod det havde regnet i 3 dage, well… jeg har endnu ikke oplevede regn. Hvad kan jeg sige? Her er sol, hvid strand, blå vand. Samme scenarie som på Filippinerne. Herligt. Ret hurtigt bestemte vi os for at tage over til Gili ø’erne, som er placeret en to timers sejltur fra Bali. Vi brugte lidt tid på at finde det perfekte sted at bo og vi bor nu 15 meter fra stranden i en lille hytte inklusiv morgenmad, som bliver serveret på vores terrasse hver morgen. Det er luksus for alle pengene. 50 kroner pr person for vores værelse. Men så kommer der også saltvand ud fra bruseren (vi er overbevist om, at det bliver hentet direkte fra havet).

Jul i poolbaren

Juleaftensdag brugte vi først og fremmest på stranden. Da vi blev trætte af det, fandt vi os en pool bar, hvor vi sad i vandet med udsigt til havet og fik drinks. Hen mod aftene blev vi dog enig om, at vi ville tilbage for at gøre os klar til juleaften. Line og Lise havde købt en flaske vin, som vi delte på terassen. Jeg havde købt en pose chips. Vi spillede julemusik og sang lystigt med, mens vi åbnede vores julegaver. Det var ren hygge og personligt savnede jeg ikke julen i Danmark (jeg beklager – men det er sandt). Herefter gik vi ud og fik dejlig julemad. Lidt før midnat mødtes Peter, mor, far, Lise og jeg på skype. Det var helt underligt. Klokken var 16 i Danmark, kl. 10 ved Peter og kl. 23 ved os.

Vi har lige pakket gaver op og nyder rødvin af kaffekrus...

1. juledag lå vi på stranden… 2. juledag er vi nok også på stranden. Vi har jo juleferie fra det hårde backpacker liv 🙂

Hyg jer

Dette indlæg blev udgivet i Bali, Gili, Indonesien, jul. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Min juleferie

  1. Anja skriver:

    Lyder som en fantastisk jul!!
    Rigtig god jul til jer alle 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *