Kan nu skrive skodesigner på CV’et!

Jeg ankom med natbussen kl. 7 til Hoi An. Distancerne er ikke store her i Vietnam, men vejene er rigtig dårlige og buschaufføren er tilsyneladende ligeglad med han kører med en flok halvsovende turister. Heldigvis overlevede jeg også denne køretur, selv om det endnu en gang var en blandet fornøjelse. Jeg fik vel et par timers søvn mellem opbremsningerne, en konstant dytten og hullerne i vejen.

Hoi An er specielt kendt for, at man kan få syet billigt tøj, sko, tasker og hvad man ellers kan finde på. Jeg må med det samme indrømme, at det var drømmeland! Nå, men jeg gik rundt og kiggede lidt på alle disse tøj og skobutikker og var i vildrede. Min taske var fuld. Heldigvis kom jeg i tanke om, at jeg befinder mig i et kommunist land og erfaringerne fra Kina var, at postvæsnet fungerede perfekt. Første dag brugte jeg derfor på at tjekke prisniveauet på tøj og sko alt imens jeg shoppede lidt forskellige souvenirs og så den gamle bydel.

En lille hyggelig gade i Hoi An

Jeg tænkte meget over om jeg skulle have mig lidt tøj, men jeg syntes jeg har lagt mig lidt ud og bestemte mig for, at det ville være dumt at købe tøj. Jeg regner med at gå på hardcore slankekur, når jeg kommer hjem til Danmark. Indtil da fortsætter jeg med at nyde livet, spise god mad og drikke én øl for meget.

SKO derimod, det kan man jo ALTID bruge. Næste morgen sprang jeg derfor ind til en af de mange skoforhandler og designede mig et par pæne sandaler. Og så lige to par flotte stiletter. Jeg kunne simpelthen ikke lade være. De er alle i ren læder og kostede i alt 360 kroner. Ja piger, 3 par selv-designede sko – 360 kroner! Det er lidt af et paradis.

Mine nye sko

Hyg jer!

Udgivet i Hoi An, sko, Vietnam | Skriv en kommentar

Rejsen mod nord

Jeg havde egentligt tænkt mig at søge visum til Vietnam, men det viste sig at koste 70 US$. Eftersom jeg som dansker får 15 dage ved indrejse, valgte jeg i stedet at smutte over grænsen til Cambodja og ind igen. Jeg drog mod grænsen kl. 6.30 og var tilbage kl. 11. Perfekt. Samme aften sprang jeg ombord i natbussen til Nha Trang. Kl. 7 næste morgen var jeg fremme i hvad der skulle vise sig at være paradis. Jeg fandt mig et fint hotelværelse, som kostede 8 US$ pr. nat, sov en times tid inden jeg tog ned til stranden.

Stranden

Som I kan se på billedet er stranden her helt fantastisk. Dertil kommer, at der er meget få mennesker på stranden og sælgerne er kun lidt irriterende.

Da jeg tjekkede ind på hotellet, mødte jeg en flink pige fra UK. Vi aftalte at spise aftensmad sammen, hvilket var meget hyggeligt. Derefter fandt vi et bryggeri. Det var rigtig godt og en 660 ml øl kostede kun 20 kroner. Det blev dog kun et én øl, da jeg skulle på en dykker tur næste dag.

Dykning er som regel bedst om morgenen. Derfor var jeg igen tidligt oppe (kl. 6.45). Første dyk var ikke specielt godt, men andet dyk var rigtig godt! Korallerne var utrolige smukke og der var en del flotte fisk. Eneste minus var, at vandet kun var 26 grader, hvilket måske ikke lyder koldt, men det bliver koldt efter en time i vandet.

Udsigt fra dykkerbåden

Om aftenen gik jeg en tur og bestemte mig for, at det var tid til at få en ny pedicure. Jeg tror det er den flotteste pedicure jeg har fået indtil nu. Man kan virkelig mærke, at franskmændene har været her. Ud over god pedicure kan man også få gode baguet og ost. Lækkert må jeg indrømme.

Flotte negle

Hyg jer!

Udgivet i dyk, Nha Trang, Vietnam, visum Vietnam | Skriv en kommentar

Mekong Delta med en syngende guide

Vi var kun lige kommet ombord i båden, da vores guide fremførte hans første sang. Den fremførte sang var dagens program. Så var stilen for guiden ligesom lagt. Selve turen var dog af meget højere standard end guidens sang.

Jeg har lagt en lille film op af en af de mange sange vores guide sang. Klik her og bedøm selv!

Første dag sejlede vi ned af Mekong floden i store og små både. Naturen var storslåede og oplevelsen stor. Om aftenen blev vi indkvarteret på et dejligt hotel, hvorefter vi spiste mad og drak øl…

Vi sejler ind af en lille flod

Alt for tidligt næste dag skulle vi op. Morgenmad kl. 6.30 og derefter ud til et flydende marked. Det er således, at bønderne bor langs floden, de fylder deres båd og sejler hen til markedet. Herefter kommer der folk og køber i mindre både. Det var ret godt at se og det viser også, at i Mekong Delta området bruger befolkningen floden som en vej.

Flydende marked

Vi så også et “rigtig” marked i en lille by:

Marked

Efter vores besøg på floden, så vi en krokodille farm og grænsen til Cambodja.

På sidste dagen var vi igen meget tidligt oppe. Først var vi ude og se en fiskefarm, hvilket måske lyder lidt kedeligt, men det var altså ret cool. Derefter besøgte vi en lille landsby. Jeg må indrømme, at jeg finder det hårdt, at se så mange fattige mennesker arbejde så meget for føden. Dertil kommer alle de børn, som tigger.

Floden stiger indimellem, derfor er husene på stænger

Efter turen stod den på 8 timer i bus, af meget dårlige veje, inden jeg var tilbage i Saigon.

Hyg jer!

Udgivet i Mekong Delta, Vietnam | 2 kommentarer

Saigon med de lokale

Om morgenen blev Mia og jeg igen hentet på vores hotel af en flok på motorcykel. Motorcykel er helt klart det mest brugte transportmiddel i Vietnam. Vi sidder altid bag på. I starten var det lidt skræmmende, men nu er det bare sjovt.

Første stop var Saigon centrum, som var pyntet med blomster i anledningen af nytår.

Nytårspynt. Efter nytår tager de det hele ned igen

Herefter skulle vi rundt til forskellige familier i anledningen af nytår. Det er en tradition, at man kommer til familierne og får ”lucky money”. Konceptet er, at der står en træ, hvor der er små kuverter på. I kuverterne er der penge, man ved selvfølgelig ikke hvor mange penge, hvilket i øvrigt også lige meget. Pengene må nemlig ikke bruges, da det er ”lucky money”.

Træ med lucky money på

Første stop var ved Le’s mormor. Ud over ”lucky money” fik vi også lidt at drikke og spise. Det samme skete ved Tu’s familie (Le’s ven). Det var rigtig sjovt at prøve at få “lucky money” og det var både spændende og hyggeligt, at se hvordan man bor i Vietnam.

Efter at have kørt rundt hele formiddagen tog vi hjem til Le, som havde lavet en lækker frokost til os. Faktisk minder en frokost i Vietnam meget om en dansk frokost (eller måske fordi jeg ikke har fået en dansk frokost meget, meget længe). Brødet var gode baguettes, som vi kender dem fra Frankrig. Brødet stammer fra kolonitiden og spises overalt. Dertil blev serveret forskellige slags kødpølse. Desserten var is og drikkelsen var øl.

traditionel frokost

Sidst på eftermiddagen tog Mia til lufthavnen. Det var lidt sørgeligt, efter at have rejse med hende i 5 dage, men mon ikke vores veje mødes igen. Hun skal være i Hoi An i 3 måneder og bor ellers i Århus. Personligt brugte jeg resten af eftermiddagen på at tage mig en lille morfar.

Om aftenen hentede Hua og Be mig. De viste mig China Town og en masse andre sjove ting. Jeg syntes det er helt fantastisk, at Le og hendes venner gider at vise mig rundt. Jeg håber jeg kan gøre det samme for dem en gang.

Hyg jer!

Udgivet i Ho Chi Minh City, nytår, Saigon, Vietnam | 2 kommentarer

Vietnam

I lufthavnen stod Le og ventede på mig. Jeg kender Le fra Danmark og har læst på universitetet med hende. Le er fra Vietnam og havde spurgt om jeg kunne tænke mig at komme til Vietnam, hvor vi kunne rejse sammen. Hun ville desuden meget gerne vise mig hendes hjemby, Saigon (Ho Chi Minh City).

En mand viser hvor lille indgangen til tunnelen er

Første dag var vi ude at se Cu Chi tunnelerne og de forsvarsmekanismer, som beboerne i landsbyen, Cu Chi brugte til at beskytte sig selv og området med i forbindelse med Vietnam-krigen. Det var meget spændende. Der var i alt 250 km tunnel, hvor befolkningen levede. Store dele af tunnelsystemet blev dog bombet i slutningen af krigen, men på det tidspunkt havde tunnelerne også tjent deres formål.

Amerikanernes plan var, at overtage området omkring Cu Chi, men folkene landsby forsvarede deres område. Ud over de gemte sig i tunnelsystemet, lavede de også fælder og våben. Man kunne undre sig over, hvorfor amerikanerne ikke kunne finde befolkningen, men det skyldes, at indgangene til tunnelerne var skjult.

Manden er nu nede og det er umuligt at se indgangen

Amerikanerne forsøgte at bruge hunde til at opspore befolkningen, men i lufthullerne til tunnelsystemet havde befolkningen blandt andet lagt små stykker af amerikansk millitærtøj, så hundene kunne ikke genkende duften fra de lokale. Det hele var meget gennemtænkt, hvilket kun gjorde det mere spændende at se. Til slut kunne vi prøve at skyde med et våben. Jeg kender kun et gevær, hvilket er en AK 47’er. Jeg skulle selvfølgelig prøve at skyde med sådan en 🙂

Om aftenen kom Le og en masse af hendes venner. Det er nytår her, så alle har fri og de har tid til at tage alle mulige steder hen. Vi ude og spise lokal mad, efterfulgt af en tur på en cocktailbar. Det var en af de finere steder og en cocktail kostede 15 kroner (hvilket åbenbart er dyrt her). Jeg tror Le og hendes venner tilhører den lidt rigere del af befolkningen her i Vietnam.

Vi hygger med billige drinks 🙂

Hyg jer!

Udgivet i cocktail, Cu Chi tunnelerne, Ho Chi Minh City, Saigon, Vietnam | Skriv en kommentar

Bangkok – et forsøg på visumansøgning

Jeg fandt ud af, at man skulle have visum til Vietnam, hvis man ønsker at opholde sig i landet mere end 15 dage. Derfor bestilte jeg en flybillet til Bangkok og befandt mig 6 timer senere i et fly. Jeg fik udfyldt alle papirer til visum, men det viste sig, at den vietnamesiske ambassade havde lukket, grundet det vietnamesiske nytår. Jeg kunne med andre ord ikke få visum før 7. februar. Gode råd var dyre, så jeg besluttede at blive i Bangkok et par dage og tænke over mit næste træk.

Anden dag i Bangkok tog jeg på en flodtur, hvor jeg sejlede gennem det mere fattige Bangkok og så hvordan menneskerne i Bangkok levede. Det var meget fattigt, men samtidig fascinerende at se.

Huse ved floden

Floden var en slags “vej” og der lå blandt andet supermarkeder og andre butikker langs floden.

En som shopper i supermarkedet

Vi var også inde og se en kæmpe orkidefarm, hvilket også var meget flot.

Orkidefarm

Om aftenen var jeg inde og se et natmarkede sammen med tre piger jeg havde mødt. Vi drak et par øl sammen og gik i seng. Næste dag vågnede vi, ikke helt friske, så vi tog ud til en park for at slappe af. I parken var der en sø, hvor der var øgler! Jeg har aldrig set disse dyr før, og var meget imponeret.

En øgle i parken

Næste dag gik alt i orden mht. visum. Jeg bestemte mig for at tage en chance og købte en flybillet til Vietnam. Som dansk statsborger får man 15 dages visumfrit ophold i Vietnam, HVIS man kan fremvise udrejsedokumentation. Problemet var/er at jeg ikke lige har planlagt, hvornår jeg vil rejse ud af Vietnam og derfor ikke kan dokumentere, hvornår jeg rejser ud. Det er 50/50 om de lukker en ind uden udrejsedokumentation, men jeg valgte som sagt at tage chancen. Det værste, som kunne ske var vel jeg blev sendt tilbage eller blev tvunget til at købe en flybillet.

Næste morgen meget tidligt sad jeg i flyveren mod Vietnam. Jeg kom gennem paskontrollen, som venligt spurgte hvor længe jeg ville være i Vietnam. ”15 dage og jeg rejser ud d. 18. januar”. Jeg fik et par stempler og blev uden problemer lukket ind i Vietnam 🙂 Jeg kan så søge om visum mens jeg er i Vietnam.

Efter et par gode dage i Bangkok er jeg nu i Vietnam og nyder det! Der kommer en opdatering senere.

Hyg jer!

Udgivet i fodtur, øgler, Thailand, visum Vietnam | 2 kommentarer

Livet som dykker er hårdt, men sjovt!

Det er hårdt at dykke. Jeg står op kl. 7 og dykker et par gange frem til omkring kl. 13. Derefter er jeg træt og ligger mig op stranden. Om aftenen falder jeg i dårlig selskab… Denne kombination gjorde, at jeg holdte en fridag, hvor jeg slappede af. Dagen efter var jeg klar til endnu et par gode dyk.

Jeg købte en tur med tre dyk. Første dyk var på et vrag. Et passagerskib, som (selvfølgelig) var gået ned. Der var et helt fantastisk liv og jeg så igen mange flotte ting. Andet dyk så jeg to tigerhajer, men de sov. Dog var dette dyk helt fantastisk med stimer af fisk og virkelig flotte koraller. På tredje dyk så jeg fantastisk mange rokker og jeg så igen en haj. Denne haj kom svømmende meget, meget hurtigt, men igen må jeg pointere, at de ikke er farlig. De hajer jeg så denne dag havde nemlig ingen tænder. Jeg så også et par skildpadder og mange interessante og sjælende fisk.

Nemo

De næste par dage brugte jeg også på at dykke. Jeg så blandt andet tre Manta’er, hvilket var helt fantastisk.

Manta

Efter at have hængt ud lidt for længe på Phi-Phi forslog dykkercenteret, at jeg tog til Similan for at dykke. Similan er en af verdens 10 bedste steder at dykke. Jeg bookede et cruise på 4 dage med i alt 14 dyk. Jeg tog fra Phi-Phi (efter jeg lige havde taget to morgen dyk) og om aftenen sad jeg på en båd. Dagene kan jeg hurtigt beskrive.

Kl. 6.30 – morgenvækning af Vic og lille morgenmad
Kl. 7.30 – 1. Dyk.
Kl. 9.00 – stor morgenmad.
Kl. 11.00 – 2. Dyk
Kl. 12.30 – frokost
Kl. 15.00 – 3. Dyk
Kl. 16.30 – snack
Kl. 17.30 – 4. Dyk
Kl. 19.00 – aftensmad og øl

Med andre ord lavede vi ikke meget andet end at dykke, spise og sove. Det var herligt. Men vi blev alle meget, meget trætte. Igen er det svært at beskrive, hvad vi så. Men mange imponerende fisk og andre havdyr, koraller og et enkelt vrag.

Nu er jeg så i Bangkok og er ved at finde ud af, hvordan jeg kan opholde mig 4 uger i Vietnam.

Hyg jer!

Udgivet i cruise, dyk, Phi-Phi, Similan, Thailand | 2 kommentarer

Thailand – dyk, dyk, dyk

Søndag morgen var det meningen, at jeg skulle til Thailand. Jeg missede mit fly, hvilket var meget irriterende. Nå, man skal jo ikke græde over spildt mælk og set i lyset af, at det er første gang jeg ikke når min transport, så er det jo faktisk udmærket. Én gang skal være den første. Jeg købte en ny flybillet til kl. 13, som så var forsinket. Min plan var at tage direkte til Phi Phi, men da jeg endelig nåede til Phuket var den sidste båd sejlet. Nederen. I lufthavnen stod jeg derfor lidt forvirret, jeg forsøgte at finde ud af hvor jeg burde tage hen, da jeg støder på en pige fra New Zealand. Hun rejste også rundt og vi bestemte os for at prøve at finde et sted sammen. Vi endte ved Patong beach i Phuket. Der blev vi et par dage, lå på stranden, fik massage osv. Et par gode dage. Derefter begav vi os ud mod Phi-Phi. Vi slog igen pjalterne sammen og booket et twin værelse, da det er samme pris som de store soveværelser. På Phi-Phi var min plan at dykke, dykke og dykke. Jeg startede derfor ud med at tage næste dykkerkursus, som giver mig flere kompetencer. Det er i grunden ret cool, jeg øvede neutral opdrift og navigation under vand. På det ene dyk så jeg to hajer! Ganske vist ret små, men stadig en ret fed oplevelse. Derudover så jeg skildpadder i massevis, rokker (ja, dem ham Australieren døde af) og meget andet godt.

Efter massage

Anden dag var jeg nede på 31,9 meter! Det var egentligt ikke så interessant, da man ikke rigtig kunne se noget der nede. Men vi slog et æg ud og kunne spille med æggeblommen. Min instruktør havde desuden en rød tomat med som så ikke var rød nede på 30 meter, da man mister den røde farve dernede.

En god strand

Tredje dyk var et natdyk. Lidt angstprovokerende at hoppe ned i vandet i total mørke, men vi havde da en lygte med. Jeg må med det samme sige, at det var en virkelig fed oplevelse. Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg gør det 🙂 Det var meget afslappende og det eneste vi kunne se, var de dyr vi fangede i lygten. Nå jo, og så oplevede jeg selvlysende plankton. Dem der har læst ”Morderisk bedrag” af Dan Brown ved hvad jeg snakker om.

Det var alt for denne gang. Hyg jer!

Udgivet i dyk, Thailand | Skriv en kommentar

Kuala Lumpur med monsun

Jeg er kun lige landet, da det her monsun noget trænger sig på. Piloten meddeler, at grunden lyn, torden og massiv regn, kan vi ikke komme fra flyet. Strømmen i lufthavnen er simpelthen gået sig en tur. Great. Nå, jeg kommer gennem paskontrollen trods en meget inkompetent paskontrol medarbejder.

Jeg kommer rimelig smidigt ind til selve Kuala Lumpur og finder et sted at bo. Egentligt mere held end forstand, da jeg som sædvanligt ikke havde booket noget på forhånd. Kuala Lumpur er et meget populært sted at tage hen i weekenden og man SKAL booke for at få noget. Man kan sige, at jeg modbeviser denne påstand eftersom jeg jo fik den sidste seng.

En gade i KL. Jeg syntes gaderne var så flotte

Frisk står jeg op næste, der er skyet, men det har jo aldrig skadet nogle. Troede jeg. Den her monsun kan virkelig give vand! Det tager et par timer og så er der fuld sol. Men det er egentligt ret irriterende alligevel. Så snart solen brød frem var jeg ude. Jeg så både China Town og til et flot område med gamle bygninger og med massere symboler på Malaysias selvstændighed. Om aftenen, ja, der regnede. Alt det regn blev for meget for mig, så jeg købte en flybillet til syd Thailand.

De flotte bygninger

Næste dag tøvede jeg lidt, men det så ikke ud til at det skulle regne. Efter at have ordnet lidt praktiske ting, ja det skal jo til, smuttede jeg ud i denne fantastiske by. Jeg så flotte bygninger, parker og jeg var oppe og se ud over byen. Kuala Lumpur er faktisk en fantastisk by; meget grøn, meget liv og med mange forskellige nationaliteter. Fx kan stort set alle i Kuala Lumpur snakke kinesisk, hvilket nok skyldes, at Kuala Lumpur blev grundlagt i år 1850’erne af en gruppe kinesiske minearbejdere.

KL fra oven

Alt i alt havde jeg et par gode dage i Kuala Lumpur, og jeg har bestemt ikke noget imod at tage dertil igen.

Hyg jer!

Udgivet i Kuala Lumpur, monsun | Skriv en kommentar

Amed – en by langt fra civilisation

Egentligt havde jeg tænkt mig at tage offentlig transport til Amed, men da jeg stod og ventede på bussen holdte en fyr ind og spurgte hvor jeg skulle hen. Jeg sagde jeg skulle ind til den store by, for derefter at fange en bus til Culik, hvor jeg så kunne komme til Amed. Han tilbød at køre mig til den store by, da han alligevel skulle den vej. Nu findes der inden indonesere, der gør noget gratis, så jeg vidste ikke helt, men jeg sprang alligevel ind. Han viste sig at være en flink fyr, som kede sig og hvis jeg betalte benzinen ville han gerne køre mig til Amed, på vejen kunne vi se lidt. Det var en okay deal og jeg så et par templer og et flot vandfald. Det viste sig, at fyren bare elskede at køre i sin bil, men det er jo lidt dyrt.

Flotte rismarket som jeg så på turen

Jeg ankom til Amed, som er en meget lille fiskerby. Meget lille. Faktisk er der ca. 20 turister og hver morgen så jeg de små fiskerbåde stævne ud for at fange fisk. Der går høns, geder og grise i gaden. Det var hyggeligt. Jeg bor på stranden ca. 10 meter fra vandet.

Amed by...

Tæt på Amed er der et fantastisk godt dykkersted, derfor tog jeg mandag ud og dykkede. Første dyk var ved et smukt rev, hvor jeg blandt andet så en rokke og kæmpe barakudaer. Og så de sædvanlige mangefarvede flotte stimer af fisk. Andet dyk var ved et vrag. Jeg har aldrig dykkede ved et vrag, så jeg var noget spændt. Det var nu også rigtig spændende, selve vraget var jo ”bare” et vrag, men der var et fantastisk liv. Igen så jeg smukke fisk og koraller, men jeg så også en elektrisk koral, som lyste.

Amed er en fiskerby

Hyg jer!

Udgivet i Amed, Bali, dyk | Skriv en kommentar